|
|
|
Responsfabrikken hjalp med at få samlet 22,5 mio. kr. ind til brysterne
04-11-2011
Lørdag den 29. oktober løb Kræftens Bekæmpelses store indsamlingsshow Brystgalla over skærmen på TV3. Showet var en kulmination på årets Støt Brysterne-kampagne.
For fjerde år i træk blev indsamlingsrekorden slået og i år nåede det indsamlede beløb op på 22,5 mio. kr. mod resultatet i 2010 på 21,2 mio. kr.
Det var samtidig fjerde år i træk at Responsfabrikken stod bag IVR- (Interactive Voice Response) og SMS-indsamlingen. IVR- og SMS-indsamlingen foregik både i forbindelse med kampagnen op til Brystgalla, samt under selve liveshowet og var en væsentlig grund til at der endnu engang blev indsamlet et rekordbeløb.
”Vi vil gerne sige tusind tak for et fantastisk show og for det gode samarbejde. Det har været en stor fornøjelse som altid”
Poul Møller, Fundraisingchef
Kræftens Bekæmpelse
|