Navigation

Tilmeld nyhedsmail

Om Responsfabrikken
Om Responsfabrikken

Historie

Responsfabrikken på Vesterbrogade, 2001-2006Responsfabrikken A/S blev grundlagt i marts 2001 af Michael Grindsted og Lars Priemé. Under forretningskonceptets tilblivelse, blev grundlæggerne tilbudt at leje en etage i en gammel fabriksejendom på Vesterbrogade i København. Det var derfor oplagt at kalde virksomheden Responsfabrikken, idet vores kernekompetence er at generere respons for vore kunder.

I begyndelsen af 2005 købte Navision-stifterne Preben Damgaard og Jesper Balser sammen med Peter Warnøe sig ind i virksomheden med en ejerandel på 21%.

Otte måneder senere åbnede Responsfabrikken et datterselskab i São Paolo i Brasilien i ligeligt ejet joint venture med et af verdens største reklame- og mediebureauer, amerikanske Interpublic Group, IPG. Joint venture-selskabet er indgået med IPG’s brasilianske datterselskab, Kochtavares, der arrangerer en række sportsbegivenheder og events i Brasilien.

2005 blev også året, hvor Responsfabrikken åbnede gateway selskabet Wireless Factory. Wireless Factory står bag markedets mest avancerede mobile gateway platform (WiP v. 1.0), der åbner mulighed for distribution og billing via SMS, MMS og WAP. Wireless Factory har den direkte opkobling til alle teleoperatørerne, herunder TDC, Sonofon, Telia, Tele2 og 3, hvilket betyder, at de dækker samtlige mobilabonnenter i Danmark. Wireless Factory ejer de to shortcodes 1220 og 1277.

I april, 2006 blev Responsfabrikken A/S stiftet i Oslo med en veteran fra reklamebranchen i Norge, Trond Petter Reimers, i spidsen. Responsfabrikken i Norge har allerede nu fået godt fat i det norske marked og har indgået samarbejde med en række norske reklamebureauer, mediebureauer og annoncører.

Senere samme år opkøbte Responsfabrikken 50% af Mobilenation, der dagligt drives Lars Nielsen. Mobilenation har i mange år været blandt de førende i Danmark indenfor udbud af indhold til mobilen og er endvidere en stærk ressource i udviklingen af nye tekniske muligheder og platforme.

I april 2007 forlod vi den gamle fabrik på Vesterbrogade og flyttede til nye flotte lokaler i Vestergade. Vi er i dag 35 fuldtidsansatte på kontoret i København, som i tæt samarbejde løser opgaver for såvel nationale som internationale virksomheder.

© Responsfabrikken | Website: Responsfabrikken | English | Kontakt